Back to All Events

WORKSHOP: CHAKRASYSTEMET - helt konkret og uden mystik  / JACOB AREMARK

  • Dwell Space 40H Dalbygade Kolding, 6000 Denmark (map)

 

Chakrasystemet 

- helt konkret og uden mystik 

I hjertet af yogaen - lidt gemt væk - ligger hele læren om chakrasystemet. For mange er det mystisk & uhåndgribeligt, og noget man måske tænker, man skal tro på snarere end forstå og erfare. Men sådan behøver et ikke at være: Forståelsen af chakrasystemet er grundlæggende en lang rejse ind i kroppen - og som enhver rejse kan også denne rejse gøres betydeligt nemmere, hvis man har et ordentligt kort med; en konkret og praktisk tilgang til, hvad chakra’er overhovedet er for noget. 

Læren om chakrasystemet er opstået i en tid meget forskellig fra vor egen. Og vi kan ofte misforstå den ved at forsøge at passe det ind i fx en moderne, naturvidenskabelig ramme for kropsforståelse. I løbet af aftenen her vil vi i stedet åbne op for en meget mere intuitiv og oplevelses-orienteret tilgang til kroppen og den vej rundt forhåbentlig gøre chakrasystemet til noget tilgængeligt og nærmest indlysende brugbart i ens eget helt almindelig og u-mystiske liv. 

Konkret vil vi tage udgangspunkt i praktiske øvelser – hentet fra yogaen – omkring den indre kropsfornemmelse. Vi vil teoretisk gå chakra systemet igennem og se på, hvad de enkelte chakra’er repræsenterer og hvordan vi får adgang til dem.
Og vi vil komme til at filosofere over de dybere spørgsmål i tilværelsen som fx: Hvordan ved vi, at noget findes? Hvor sidder vores følelser og tanker? Kan chakra’er være virkelige, hvis de ikke kan bevises? 

Om Jacob Aremark

Jacob er forfatter til bogen “Kroppens indre landskaber”. Han er cand. mag, i filosofi fra Aarhus Universitet med speciale i kropsbevidsthed. Han er yogalærer med over tusind timers egenuddannelse og flere tusinde klasser bag sig. Desuden har han sort bælte i Aikido og en ManuVision kropsterapeut- & træneruddannelse.

Jacob laver uddannelse, kurser & workshops med fokus på kroppens ressourcer og potentiale, og han arbejder med klienter i individuelle udviklingsforløb.
Se mere på www. Aremark.dk

TILMELDING/

250 kr

175 kr hvis du har ubegrænset abonnement (kan ikke kombineres med andre tilbud)

Overfør beløbet via MobilePay til Dwell Space ApS på 65356 el book via mindbody app’n.Bemærk: Skriv “Jacob + dit mobilnummer“ i overførslen. Hvis du har ubegrænset yoga, er det kun muligt at betale via MobilePay.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til hello@dwellspace.dk

Billetter sælges efter først-til-mølle princippet og tilmeldingen er bindende. For at gøre workshoppen så intim som muligt, er der kun et begrænset antal pladser, så book i god tid, hvis du ikke vil gå glip af din plads.

DET PRAKTISKE/

3 timers gratis parkering i Dalbygade – husk at indtaste din nummerplade i p-automaten. 

Har du spørgsmål til workshoppen, er du velkommen til at sende Maria en mail på mw@dwellspace.dk